15. marts 2017

Sennepsfrø uden sennepssmag: Ny robust olieafgrøde kan modstå klimaforandringer

GENNEMBRUD

Københavns Universitet og det verdensomspændende firma Bayer CropScience har frembragt en ny robust olieafgrøde, der kan modstå varme, tørke og plantesygdomme langt bedre end de nuværende rapsplanter. Gennembruddet er så stort, at det er forsidehistorie på april måneds udgave af verdens førende videnskabelige tidsskrift inden for bioteknologisk forskning Nature Biotechnology.

En gylden rapsmark under den danske sommersol kan snart være en saga blot, hvis den globale opvarmning fortsætter. Nu har forskere udviklet en sennepsplante, der har alle rapsens gode egenskaber, men som desuden kan klare tørke og varme.

En blomstrende gul rapsmark er indbegrebet af dansk sommer. Men - hvis den globale opvarmning fortsætter, kan det smukke syn af en gylden mark under en blå sommerhimmel snart være et nostalgisk minde fra fortiden. Der er nu håb forude i form af en ny robust olieafgrøde, der til forveksling ligner rapsplanten, men som kan klare klimaforandringerne.

Klimaforandringer truer vores olieafgrøder

Centerleder på Grundforskningscentret DynaMo, Københavns Universitet, Professor Barbara Ann Halkier er en af de forskere, der har arbejdet ihærdigt med at udvikle en ny olieafgrøde. Hun fortæller:

”De gængse rapsplanter kan desværre ikke klare varme og tørke særlig godt. Til vores store glæde er det lykkedes os at bruge en epokegørende bioteknologisk metode på en sennepsplante, der er en nær fætter til raps. Resultatet er en forbedret olieafgrøde, der er rustet til at klare fremtidige klimaforandringer. Den vil også kunne dyrkes i områder, der i dag er uegnede til olieafgrøder, såsom Indien, Australien og hele det vestlige Canada.”

Bitre forsvarsstoffer uegnede til dyrefoder

Sennepsplanten er rapsplantens robuste slægtning. Den ligner raps af udseende, og dens olie har de samme eftertragtede egenskaber med høje indhold af mono- og flerumættede fedtsyrer, bl.a. Omega 3 og 6, samt antioxidanter, vitaminer og lectin. Men oven i er den langt mere hårdfør over for varme, tørke og sygdomme. Sennep er derfor en nærliggende kandidat til at afløse raps.

”Hidtil har der dog været den uovervindelige forhindring, at sennepsfrø er propfulde af de bitre forsvarsstoffer, der giver sennep sin karakteristiske smag. De medfører nemlig, at restproduktet efter presning af sennepsolie er ubrugeligt som foder til husdyr,” forklarer Barbara Ann Halkier.

I tæt samarbejde med Bayer CropScience, der er en af de helt store globale spillere inden for plantebioteknologi og forædling, har hun sammen med forskere fra DynaMo-centret lavet en original løsning på dette problem.

Fra modelplante til afgrøde

Forskerne fra DynaMo-centret har udviklet en teknologi, som kan holde de bitre forsvarsstoffer ude af sennepsfrøene, samtidigt med at resten af planten stadig kan forsvare sig mod insekter og sygdomme.

De danske forskere har vist, at teknologien virker i forsøg med modelplanter, mens Bayer CropScience har udført store markforsøg med de lovende sennepsplanter.

Postdoc Svend Roesen Madsen fra DynaMo-centret og delt førsteforfatter på artiklen i Nature Biotechnology sammenfatter:

”Markforsøgene har vist, at vi allerede er kommet meget langt. Jeg gætter på, at vi er mere end tre fjerdedele af vejen hen mod at have fremstillet en hårdfør olieafgrøde, der vil være kommercielt attraktiv for landmændene. Det er en utrolig succes!”

Mangeårig jagt på alternativ til raps

Forskere og frøforædlere har i mange år forsøgt at finde et alternativ til rapsplanten. Raps er en af vores vigtigste kilder til planteolie, biodiesel og protein til dyrefoder. Raps kan dog kun dyrkes i relativt kølige og fugtige klimaer som f.eks. på vores breddegrader, og hvert år mister landbruget en betragtelig del af udbyttet, fordi rapsplanten er sårbar over for sygdomsangreb.

”I 1970-erne fandt en polsk landmand ved et tilfælde en rapsplante med så lave mængder af det bitre forsvarsstof i frøene, at raps med et blev en udbytterig afgrøde,” fortæller artiklens anden førsteforfatter lektor Hussam H. Nour-Eldin, der også kommer fra DynaMo-centret på Københavns Universitet. Han fortsætter:

”Siden da har landmænd og forskere ledt og eksperimenteret for at frembringe en lignende variant af sennepsplanten. Vi er stolte over, at det er os, det er lykkedes for.”

De næste år vil forskerne fra Københavns Universitet og Bayer CropScience bruge på at få indholdet af forsvarsstofferne i sennepsplantens frø endnu længere ned. De regner med, at de vil have en olieproducerende sennepsplante, hvis frø ikke længere smager af sennep, klar inden for de næste 2-3 år.

Kontakt

Professor Barbara Ann Halkier
DynaMo Center
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns universitet
35 33 33 42
bah@plen.ku.dk

Lektor Hussam Nour-Eldin
DynaMo Center
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns universitet
26 27 45 25
huha@plen.ku.dk

Pressemedarbejder Svend Thanning
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
28 75 42 81
svt@science.ku.dk

Centeradministrator Bente Faurby
DynaMo Center
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns universitet
35 33 33 39
bfy@plen.ku.dk