Planteforskere vinder Innovationspris

Københavns Universitets Innovationspris går i år til professor Barbara Ann Halkier og fire medarbejdere fra Grundforskningscentret DynaMo på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Prisen gives for opfindelsen af en ny plantebioteknologisk metode med stort potentiale for miljø og samfundsøkonomi. Prisen uddeles ved universitetets årsfest fredag den 15. november. Med prisen følger et kunstværk og 10.000 kr.

Københavns Universitets Innovationspris blev indstiftet i 2011 og er et af universitetets strategiske tiltag for at fremme innovation og vidensamarbejde med det omgivende samfund. Ved udvælgelsen lægges vægt på, at de pågældende forskere har fået fremragende forskning til at resultere i ny viden med et samfundsmæssigt potentiale. 

Drevet af nysgerrighed
- Vores forskning er et rigtig godt eksempel på, hvordan mange års grundforskning kan give uventede resultater med stort potentiale. Drevet af nysgerrighed begyndte vi at undersøge, hvordan en plante er i stand til at sende forsvarsstoffer ind i frøene. Da vi skabte en mutant, som viste sig helt at mangle forsvarsstoffet glucosinolat i sine frø, var vi klar over, at det, vi havde fundet, havde stort potentiale inden for bioteknologisk planteforædling, siger professor Barbara Ann Halkier, centerleder på Grundforskningscentret DynaMo, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet og modtager af KUs Innovationspris 2013.

Med det banebrydende resultat havde forskergruppen udviklet en bioteknologisk metode til fjernelse af uønskede stoffer fra spiselige dele af planter.

Da arbejdet blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature i august 2012, blev nyheden mødt med begejstring fra såvel forskningskredse som landbruget.

Industrisamarbejde med stort potentiale
Den nye teknologi ser ud til at have stor praktisk anvendelse, så da forskerne indleverede en beskrivelse af den til universitetets Tech Trans- kontor, kontaktede de en række relevante virksomheder for at finde den helt rigtige erhvervspartner. Det har ført til et samarbejde med et af verdens førende planteforædlingsfirmaer, Bayer CropScience, der venter sig meget af samarbejdet. Sammen med Københavns Universitet har Bayer CropScience indgivet et verdensomspændende patent på opfindelsen, og parterne har indgået en licensaftale om den kommercielle udnyttelse.

Peter Denolf, forskningsleder hos Bayer CropScience i Belgien, siger om projektet:

- Samarbejdet med Barbara Halkier og hendes center er et mønstereksempel på, hvorledes grundforskning i biologiske systemer kan anvendes til at forbedre udbyttet og kvaliteten af planter, der dyrkes som kommercielle afgrøder. Det er yderst interessant, at resultaterne fra Barbara Halkiers laboratorium i kombination med de specifikke informationer om rapsplantens genom, som vi sidder inde med her på Bayer CropScience, er blevet omsat til nye planter, der for tiden er ved at blive evalueret i vores laboratorier og på vores forsøgsmarker.

Fra laboratoriet til de gule rapsmarker
Barbara Ann Halkier er centerleder på Grundforskningscentret DynaMo, hvor der forskes i dynamikken i molekylers interaktion med hinanden. Centrets forskning tager udgangspunkt i modelplanten gåsemad og dens forsvarsstoffer, de såkaldte glucosinolater. Gåsemad er velegnet som modelorganisme, da den har et meget lille genom og en livscyklus på kun otte uger.

Barbara Ann Halkier siger:

- Da gåsemad tilhører samme familie som raps, er det nærliggende at tro, at man kan overføre vores opdagelse til raps. Vi har vist, at vi kan lave glucosinolat-fri frø i modelplanten, men det økonomiske perspektiv findes i afgrøden raps, og nu er det op til Bayer at implementere teknologien der. Hvis det lykkes, har det store samfundsmæssige perspektiver, for så kan Danmark dyrke raps til dyrefoder i langt større omfang end i dag, hvor de proteinrige rapsfrø kun i begrænset omfang kan anvendes på grund af deres glucosinolater. Det betyder, at Danmark ikke længere vil skulle importere de enorme mængder sojakage, vi gør nu.

Uden for universitetets mure
Barbara Ann Halkier har altid haft et godt øje for, hvordan hendes forskning i grundlæggende biologiske spørgsmål kan anvendes uden for universitetets mure. Hun arbejder således også med produktion af det kræftforebyggende stof glucoraphanin fra broccoli og med at overføre forsvarsstoffet glucosinolat til kartoffelplanten, så kartofler i fremtiden bliver bedre til at modstå sygdomsangreb og dermed kan dyrkes uden brug af så mange pesticider. 

Emner